Coding Pirates Køge

Vedtægter

Sidst opdateret 17. november 2019

§1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Coding Pirates Køge. Foreningen har hjemsted i Køge Kommune. Foreningen er en selvstændig lokalforening under Coding Pirates Danmark.

§2 Formål

Coding Pirates Køges formål er at fremme og styrke medlemmernes produktive og kreative IT-kompetencer som folkeoplysende forening i Køge Kommune.

Foreningen tager udgangspunkt i et fællesskab, der fremmer medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Dette sker blandt andet gennem:

§3 Forhold til Coding Pirates Danmark

Coding Pirates Køge er en selvstændig lokalforening under Coding Pirates Danmark.

Coding Pirates Køge følger Coding Pirates Danmarks vedtægter og overordnede formål samt deltager i Coding Pirates Danmarks netværk.

Coding Pirates Køge har fuld beslutningskompetence i forhold til, hvilke aktiviteter og afdelinger Coding Pirates Køge ønsker at deltage i og udvikle.

§4 Medlemmer

Foreningens medlemmer er:

Som medlem kan optages enhver, der har lyst eller vilje til at arbejde for foreningens formål.

Medlemmerne er alle, som betaler kontingent til Coding Pirates Køge. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt det af generalforsamlingen fastsatte kontingent.

Alle medlemmer inviteres til at deltage i foreningens generalforsamling og er stemmeberettigede.

Medlemmer, der er i kontingentrestance, har ikke stemmeret.

Børn og unge under 18 år kan repræsenteres og har stemmeret via forældre eller værge.

Bestyrelsen kan indstille et medlem til eksklusion. Hvis et medlem ekskluderes, skal der være objektive og saglige begrundelser herfor.

Eksklusion kan ikke ske uden forudgående varsel til vedkommende.

Bestyrelsen træffer beslutningen om en eksklusion, men den endelige afgørelse træffes af generalforsamlingen ved almindeligt flertal, hvor vedkommende har ret til at blive hørt.

§5 Generalforsamlingen

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i løbet af marts måned.

Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.

Dirigenten har ret til at ændre rækkefølgen på dagsordenen ved generalforsamlingens start.

Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter (ikke nødvendigvis i denne rækkefølge):

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Årsberetning
  4. Fremlæggelse af revideret regnskab
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Godkendelse af budget
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  8. Valg af revisor
  9. Indkomne forslag
  10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest én uge før generalforsamlingen.

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

§6 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst ¼ af foreningens medlemmer skriftligt stiller krav herom med angivelse af dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

§7 Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen.

Bestyrelsens medlemmer vælges for to år ad gangen og skiftes med 3 (ulige år) og 2 (lige år) årligt.

Hvis dagsordenen for det vælgende organ indeholder en tillidsafstemning, kan ét eller flere bestyrelsesmedlemmer afsættes i funktionsperioden, såfremt det vælgende organ med almindeligt stemmeflertal vedtager et mistillidsvotum.

Dagsordenen skal i disse tilfælde også omfatte et punkt, der muliggør nyvalg af bestyrelsesmedlemmer.

Der vælges, hvis muligt, 2 suppleanter, som kan deltage i bestyrelsesmøder, men som ikke har stemmeret.

Blandt bestyrelsens medlemmer uddelegeres følgende ansvarsområder:

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer er til stede ved bestyrelsesmøder.

Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i funktionsperioden, indtræder første suppleant i den resterende del af funktionsperioden. I sådanne tilfælde konstituerer bestyrelsen sig på ny på det førstkommende bestyrelsesmøde.

§8 Økonomi

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Regnskabet revideres af en revisor valgt på generalforsamlingen. Regnskabet skal være revideret inden den ordinære generalforsamling.

Coding Pirates Køges generalforsamling fastsætter kontingentet. Der kan fastsættes differentieret kontingent for frivillige, der deltager i driften af foreningen, og for børn og unge, der deltager i foreningens aktiviteter.

§9 Tegning og hæftelse

Foreningen tegnes af formanden og kassereren.

Kassereren har dog en gradueret tegningsret for udgifter op til 1.000 kr. Ved beløb over denne grænse skal udgiften godkendes af formanden og kassereren i fællesskab.

Formanden og kassereren har begge kontofuldmagt.

Foreningens ejendele tilhører foreningen som juridisk person. Foreningens medlemmer har ikke ejendomsret over foreningens aktiver.

Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

§10 Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan foretages, når 2/3 af de fremmødte deltagere på generalforsamlingen stemmer for forslaget.

§11 Opløsning

Foreningen kan opløses, når 2/3 af deltagerne på to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor.

Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes til almennyttige formål i Køge Kommune, fortrinsvis formål der ligger i forlængelse af Coding Pirates Køges formål.

Historik for vedtægtsændringer